Du er her:   Forside › Profil › Om Orkesteret

Odense Staalskibsværfts Orkester blev oprettet i 1960 af en kreds af musikinteresserede medarbejdere på værftet, som dengang lå i Havnegade nr. 100 ned til Odense Kanal.

Da interessen for musik blandt medarbejderne på Odense Staalskibsværft kom Skibsreder A. P. Møller for øre, meddelte han, at han gerne ville stille et passende beløb til rådighed for indkøb af musikinstrumenter. Orkestret har gennem årene høstet stor anerkendelse og bevågenhed fra Rederiet A.P. Møllers side.

Odense Staalskibsværfts Orkester, er et harmoniorkester, der i dag består af 45 medlemmer med instrumentbesætningen: Fløjter, obo, klarinetter, fagot, saxofoner, trompeter/kornetter, horn, tromboner, euphonium/baryton, tubaer, slagtøj og pauker.

Vi er et såkaldt voksenorkester, da aldersgruppen er fra 22 år til den ældste på 82 år. Orkestret har øvelokale på Lindøværftet i Munkebo, hvor der hver torsdag aften er prøve. Vi har nu bestået i 49 år, og flere orkestermedlemmer har været med fra starten.

Vi er ligelig fordelt af "piger og drenge", hvor det i dag kun er nogle enkelte, der er ansat på værftet. Alle som interesserer sig for musik kan blive medlem.

Orkestret mestrer alle former for musik. Lige fra store koncertnumre til marchmusik, hvilket gør, at der næsten ikke er den opgave, som vi ikke kan påtage os. Vi har et meget bredt repertoire, så vi spiller til mange forskellige arrangementer bl.a. navngivning af skibe på "vores værft", byfester og til større koncerter – alt, hvor der kan bruges et festligt indslag.

Der har i tidens løb været stor rejseaktivitet i orkestret, og især i de nordiske lande der er blevet besøgt, har vi høstet stor anerkendelse.

Næste Koncert

Vigtigt Link

Besøgende

7484

Besøgende i alt

3

Besøgende idag