Historie

Odense Staalskibsværfts Orkester blev oprettet i 1960 af en kreds af musikinteresserede medarbejdere på værftet, som dengang lå i Havnegade nr. 100 ned til Odense Kanal.

Da interessen for musik blandt medarbejderne på Odense Staalskibsværft kom Skibsreder A.P.Møller for øre, meddelte han, at han gerne ville stille et passende beløb til rådighed for indkøb af musikinstrumenter. Orkestret har gennem årene høstet stor anerkendelse og bevågenhed fra Rederiet A.P.Møllers side.

Lindø Concert Band er et harmoniorkester, der i dag består af 30 medlemmer med instrumentbesætningen: Fløjter, obo, klarinetter, fagot, saxofoner, trompeter/kornetter, horn, tromboner, euphonium/baryton, tubaer, slagtøj og pauker.

Vi er et såkaldt voksenorkester, da aldersgruppen er fra femten år til halvfems år. Orkestret har øvelokale i gymnastiksalen på den tidligere Svishaveskole, Toften 600 i Munkebo, hvor der hver torsdag aften er prøve. Vi har nu bestået i 62 år, og flere orkestermedlemmer har været med fra starten.

Vi er ligeligt fordelt “piger” og “drenge”. Hvor der tidligere var adskillige medlemmer, der var ansat på Lindøværftet, så er medlemmerne idag ansat andetsteds eller efterlønnere/pensionister. Alle som interesserer sig for musik har mulighed for at blive medlem af orkestret.

Orkestret mestrer alle former for musik. Lige fra store koncertnumre til marchmusik, hvilket gør, at der næsten ikke er den opgave, som vi ikke kan påtage os. Vi har et meget bredt repertoire, så vi spiller til mange forskellige arrangementer og giver små og større koncerter overalt, hvor der er brug for et festligt indslag.

Der har i tidens løb været stor rejseaktivitet i orkesteret. Især i de nordiske lande, der er blevet besøgt, har vi høstet stor anerkendelse.

Vi er et orkester, der spænder vidt inden for mange områder, og hvor der samtidig er et rigtig godt sammenhold og en rar stemning. Man glæder sig til at komme ud og spille sammen hver gang, enten det er en øveaften eller et arrangement, vi er ude til.


Lindø Concert Band